Da jeg var yngre, begyndte jeg at interessere mig for, hvorledes man taler med hinanden. Eksempelvis slog det mig, hvor lidt
man egentligt lytter til hinanden i en diskussion. Ofte er der mere tale om monolog end egentlig dialog parterne imellem.
En anden ting, jeg bemærkede, var de meget pludselige ændringer i måden at tale til hinanden på.
Det kan være en uheldig udtalelse, der får samtalen til at tage en brat og pludselig drejning.
Det var eksempler som ovenstående, der inspirerede
mig til nogle mere teoretiske overvejelser. Faktisk lykkedes det at opstille
en generel teori om mennesket, men altså med udgangspunkt i dagligdags eksempler.
I bogens efterskrift sættes den opstillede teori ind i en fagfilosofisk sammenhæng.